Vidensdeling

Rådgivning

Få hjælp 87 36 99 00

Rengøring af HPS-armaturer

Rensning og rengøring af aluminiumsreflektorer

Reflektoren er opbygget på følgende måde: Overfladen er altid dækket af en meget tynd anodisering. Denne anodisering er derefter dækket med et elektro-kemisk lag: Oxidfilm.

Ved at udføre følgende processer opnår man en høj refleksionseffekt, som varer i mange år.

Betingelserne for, at denne effekt kan bevares, er dog, at reflektoren rengøres regelmæssigt.

 

Anvendelige polér- og rensemidler

Hvilket rensemiddel, der skal benyttes, afhænger i høj grad af, hvor beskidt reflektoren er.

Undlader man at rense reflektorerne overhovedet, kan en senere rengøring blive næsten umulig, da skidtet kan gå i forbindelse med oxydlaget.

Et almindeligt syntetisk rengøringsmiddel, som fx brun sæbe, er særdeles velegnet til en effektiv rengøring, men også ethylalkohol og petroleum kan benyttes.

Rengøringen skal foretages  med en ren blød klud, vaskeskind eller svamp.

Kun en god og veludført rengøring af reflektoren garanterer en god refleksionseffekt i flere år.

 

Ikke-anvendelige rensemidler

Alle stærke alkaliske, kemiske produkter såsom soda, fosfater og stærke syrer, må ikke anvendes, da disse angriber aluminiumet.

Heller ikke alkaliske og syreholdige midler til glas må benyttes. Endvidere må rensemidler til metaller, som kobber, messing og bronze, samt grove rensemidler (slibemidler), såsom Vim, Ajax, Imi, Ata, og andre metalrensemidler ikke anvendes.

 

Efterbehandling

Rens reflektorerne med rigeligt vand og tør efter med et blødt håndklæde eller med varm luft.

 

Ovenstående bør følges nøje for at få en 100% udnyttelse af armaturerne.